
51.6K
Downloads
260
Episodes
Mental Vinder podcasten er for dig der vil være mentalt stærkere. Vi giver dig nye indsigter og værktøjer til at udvikle dit mindset. At give dig mere Mental Vinder adfærd. Gør det med små skridt ad gangen. Derfor undertitlen: 1 % bedre hver dag. Du møder inspirerende personer fra erhvervslivet, sportens verden og mennesker der arbejder med at udvikle mennesker. Vi har interviewet en række ”mentale vindere”, som deler deres erfaringer. At være en mental vinder er ikke at være Superman eller en anden superhelt. Mentale vindere er helt almindelige mennesker som dig og mig, der har lært at bruge de rigtige mentale værktøjer i en given kontekst. Vores motto er: ”Jeg taber aldrig - enten vinder jeg, eller så lærer jeg.”
Episodes

Aug 9, 2026
Aug 9, 2026
1hr 10 min
” Man skal stille det bedste hold på dagen. En god dag er en planlagt dag.
Det er faktisk meget rart at have et køleskab derhjemme… det har jeg lært efter at have sejlet med Nordkaperen”.
Få lorten på bordet. Går du og har uvenskaber og konflikter – gør noget ved det.
Vær til stede når du spiser sammen med andre – væk med mobilen.”
Ordene er Dennis Dahls. Han brænder for at give mennesker gode oplevelser og være med til at udvikle mennesker. Han er tidligere Hotel Manager på Kragerup Gods, har været på landsholdet i 800 m løb, har været i patruljedelingen ved Jægerkorpset og så er han bare et dejligt menneske, der brænder for at folk omkring ham har det godt. Glæd dig til en god podcastepisode.
13.00 Dennis’ vej ind i militæret. Hans far er Poul Dahl, tidligere chef for Jægerkorpset og i en årrække også leder af FN's militære indsats i Irak, og slægtskabet smittede da også så meget af, at Dennis Dahl fik en militær uddannelse.
14.45 Dennis’ vej ind i hotelbranchen var en tilfældighed.
21.00 Hør Dennis fortælle om, hvad der kendetegner en Mental Vinder.
23.00 Hvordan ønsker Dennis, at hans medarbejdere beskriver ham som leder?
29.00 Hvad kendetegner en leder, som har Mental Vinder adfærd? Dennis’ lederskab blev sat på en alvorlig prøve under coronakrisen.
37.00 Dennis fortæller om udviklingen af Kragerup Gods (Kragerup 2.0) og hvordan gæsternes ønsker har ændret sig efter corona-krisen. Hør om hvordan det er blevet attraktivt at være ejer af campingplads.
47.30 Dennis’ tre gode råd til dig, der vil være mentalt stærkere. Det blev faktisk til seks gode råd, når man nu som Dennis har meget på hjerte:
- Vær dig selv
- Overskud til at hjælpe andre
- Erkend dine fejl og sig det
- Vær et positivt menneske, lad være med at have uvenskaber – kom videre.
- Bliv ved med at lære
- Skab dig et godt netværk
En snak om hvordan man skaber sig et godt netværk.
59.00 Hør Dennis’ råd til sit yngre jeg omkring de 20 år – være mere målrettet og søge hjælp.
(For) Mange unge mennesker i dag føler, at de skal leve op til noget.
Hans råd til sit ældre jeg: Værdsæt det du har. Tag ansvar og bidrag.
Dennis vil gerne invitere Birgitte Dinesen – godsejer på Kragerup Gods ind i Mental Vinder studiet.
Dennis anbefaler at følge Martin Thorborg og Morten Albæk på Twitter.
Denne episode er en genudsendelse af episode #81. I dag er Dennis hotel manager på Karrebæksminde Ny Strandhotel.

Jul 23, 2026
Jul 23, 2026
34 min
Badminton spilles nu til 15 point – men hvad betyder det egentlig for din taktik, mentale styrke og træning?
I denne episode får du konkrete råd til, hvordan du kan vende den nye regel til en fordel. Du hører blandt andet, hvorfor forberedelsen bliver vigtigere end nogensinde, hvordan du holder fokus, når hvert point tæller ekstra meget, og hvilke erfaringer vi kan hente fra sportsgrene som bordtennis, basketball, skak og Formel 1.
Jeg fortæller også, hvordan vi i Gladsaxe Søborg Badmintonklub ændrer vores kamprutiner og tilpasser træningen, så spillerne er bedst muligt rustet til det nye pointsystem.
Svenskeren Magnus Gustafsson har undersøgt forskellen i kamplængde i sine kampe ved to turneringer. Se og hør hvad han fandt ud af. https://www.facebook.com/share/p/1GwqXjDGDw/
Brug taktikken: Mine tre første slag skal over nettet. (70 % af dine singledueller har under 7 slag på subeliteniveau i ungdom og i senior seriebadminton)
Vær forberedt på det værste og forvent det bedste.
Her kan du lytte til øvelsen: Offensiv tankegang - https://mentalvinder.podbean.com/?s=offensiv%20tankegang
Se metaforen for en badmintonkamp og hør om udtrykket: Luk døren bag dig: Gangen - https://mentalvinder.dk/gratis-inspiration/
Held og lykke til alle badmintonspillere og trænere med det nye pointsystem!

Jul 16, 2026
Jul 16, 2026
54 min
Hør Michaels tre gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere:
- Spred god energi og brug dig selv
- Stå ved dine beslutninger
- Opfør dig pænt overfor dine medmennesker
Værn om dine medmennesker og lad være med at være et dumt r..hul!
15.00 Hør i hvilke situationer Michael er et helt normalt menneske og uden Mental Vinderadfærd.
21.00 Hvad ser, hører og mærker Michael, når han er den bedste udgave af sig selv.
Vi taler om betydningen af indførslen af de nye badmintonregler, hvor der skal spilles bedst af tre sæt til 15.
Det handler om at være klar fra start!
Hør hvilke tanker Michael gør sig rent træningsmæssigt, taktisk og mentalt med indførslen af det nye pointsystem. Vi kommer til at spille flere hele kampe til træning.
32.30 Hør Michaels råd til sit yngre jeg som teenager: Stol på dig selv.
Og et råd til Michaels ældre jeg i 30’erne: Følg din mavefornemmelse.
38.00 Michael og Bjarne battler om, hvilke egenskaber en verdensklasse badmintontræner skal have.
Listen er lang, men MEGET VIGTIG! 😉
Som træner er der både tilvalg og fravalg, man skal være bevidst om… man kan ikke være med til alt det sjove.
47.00 Hvornår skal du være landstræner?
Michael vil gerne invitere den grønlandske landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen ind i Mental Vinder studiet. Michael har gået på badmintoncollege sammen med Jens-Frederik.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Jul 5, 2026
Jul 5, 2026
53 min
I denne episode møder du et konkurrencemenneske, der er kreativ og elsker at udvikle andre mennesker. Han er hårdtarbejdende og meget engageret.
Min gæst er Michael Rasmussen, cheftræner i Greve Strands Badmintonklub (GSB).
Han er manden bag Greves succes i seniorregi – oprykning til Badmintonligaen og overvejelse i ligaen. Klubben har syv seniorhold.
Hør Michaels tilgang til træning og hvordan han er optaget af at udvikle den enkelte spiller men også at skabe et godt klubmiljø.
Michael fortæller om ”hjemkomsten” af Amalie Magelund som spiller og Mathias Thyrri som ny træner.
33.00 Michael fortæller om sin rejse i badminton. En rejse, der startede i Nakskov.
Hør hvordan Michaels skifte fra spiller til træner foregik. Og skiftet fra at være studerende til at være fuldtidstræner.
38.00 Michael fortæller hans bud på, hvad der kendetegner en Mental Vinder.
En person der hviler i sig selv og står på mål for de beslutninger, som personen har truffet.
Vi taler om, hvordan Michael støtter sine spillere bedst muligt i medgang og modgang.
I næste uge kan du høre 2. del af samtalen med Michael i episode #258.
I denne episode taler vi om Anne Madsen, som har været med i podcasten i episode #175 - https://www.podbean.com/ew/pb-mrd8k-1709c4f
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Jun 18, 2026
Jun 18, 2026
15 min
Dette er en genudsendelse af episode nr. 100.
En episode der fylder mig med glæde og en episode du selvfølgelig skal lytte til!
Episode nr. 100 er nu en realitet - yes! 💓💪💯
Det er den du skal lytte til nu. 🎧
Den er blevet til takket være mine gæster, som frivilligt har stillet op til at inspirere jer lyttere. En stor tak jer alle hver og en.
I Danmark er 40 % af os aktive frivillige i en eller anden grad. Det kræver da en hyldest episode af de frivillige. Tak til jer alle. Tak til jer, der gør det muligt for min søn at tage i badmintonklubben og få nye venner, oplevelser, fællesskab og udvikling. Tak til forældrene i klasseudvalget, der arrangerer en båldag midt i marts.
I denne episode møder I:
Tommy Jørgensen (episode #64), formand i Team Nørreå Bordtennis i over 25 år,
Kristian Boye Nielsen (episode #92 og #93), formand i Gladsaxe Søborg Badmintonklub i over 20 år,
Karsten Sørensen, frivillig spejderleder i Bjæverskov, modtager af VIWA Ambassadørprisen og
Jesper Juul Windahl (episode #61 og #62), frivillig i Valby Badminton Club.
Næsten alle mine øvrige gæster i podcasten er også frivillige i et eller andet omfang - så tak for jeres indsats.
Jeg er meget taknemmelig for at du lytter til denne podcast. 🙏
Mit ønske er, at du vil følge Tommys råd om "at sørge for at den person ved siden af dig har en god dag" ved at dele podcasten og give den en anmeldelse, der hvor du lytter til podcast.
Så kan vi sammen være med til at nedbringe antallet af stressramte i Danmark, skabe større livstilfredshed og få flere mennesker til at være mentalt stærke.
Det er bare lidt sjovere.
Tak! 🙏🌱🌞💓
Bjarne
Mental Vinder

Jun 5, 2026
Jun 5, 2026
4 min
Hvor meget begrænser frygten for fejl egentlig din udvikling?
I denne episode af Mental Vinder dykker Bjarne ned i et simpelt, men stærkt mindset: "Jeg er i gang med at lære" versus "Jeg må ikke lave fejl".
Når vi tør fejle, tør vi også udvikle os. Men når fejl bliver noget, vi skal undgå for enhver pris, kan det bremse både læring, præstation og glæde.
Lyt med og få inspiration til, hvordan du som atlet, træner eller menneske kan skabe bedre betingelser for udvikling – én fejl ad gangen.
Jeg anbefaler dig at lytte til episode #53 om præstationsfrygt: https://www.podbean.com/ew/pb-mdbav-11d1478
Du kan se denne episode på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=6GAf7b03BWA
God lyttelyst!

May 30, 2026
May 30, 2026
1hr 6 min
”For mig handler det ekstremt meget om at jeg kan gøre noget, der gør mig glad. Det gør det at rejse.
Jeg kunne godt tænke mig noget tidligere i mit liv at være kommet til at leve professionelt af min rejseaktivitet.
Jeg har besøgt alle verdens 196 lande. Egentlig kunne jeg ikke lide at flyve og jeg var lidt af en bangebuks som dreng.”
Ordene er Jakob Østers.
I denne episode møder du Jakob Øster, manden der på knap 30 år har besøgt alle verdens lande. Han har skrevet bogen: Gennem alle verdens lande. Mød manden, der egentlig var meget ængstelig som barn og var bange for at flyve.
Han fortæller om, hvordan han sideløbende med fuldtidsjob i IT-branchen har rejst rundt i hele verden med sin familie. Glæd dig til at høre spændende historier og en snak om optimisme, værdier, hårdt arbejde og en ”barne-/ungdomskærlighed” til Anders And og reporteren/eventyreren Tintin. Nå ja, Kong Frederik den 10 er også med i podcasten – helt til slut.
Hør hvordan Jakob definerer en Mental Vinder.
Det er en helt anden udfordring at være ramt af en diskusprolaps end at besøge alle verdens lande.
I Afghanistan mødte vi en række afghanere, som spurgte: Må jeg være sammen med dig en time og øve mit engelske og gå sammen med dig her?
Tit bliver man belønnet som rejsende, hvis man tør tage de steder hen, som ingen andre tør tage hen.
45.00 Jakob giver selvfølgelig tre gode råd til dig, der har en lille eventyrer gemt i maven.
Det handler om mod
Jeg kan godt klare mig selv
Hvis der ikke er noget hotel eller guesthouse ledigt, så møder jeg forhåbentlig en dame, der er ude at gå med sine køer og inviterer mig til at bo hjemme hos hendes familie.
Hør historien om, hvordan Jakob fandt sin indre mentale vinder styrke, da han skulle til Tonga i et gammelt fly fra 1950’erne.
Det er analytikerens forbandelse, at han tænker meget og så kan man nogle gange tænke sig ihjel.
56.00 Hør Jakobs råd til sit yngre og ældre jeg.
Tænk at kunne leve af sin passion.
Man skal blive ved med at være glad, positiv, opsøgende og dyrke mange relationer.
Jakob vil gerne invitere Torbjørn C. Pedersen – det eneste menneske, der har besøgt alle verdens lande uden at flyve ind i Mental Vinder studiet.
Jeg håber, du vil nyde episoden.
Indtil næste gang, hold eventyrånden i live!
Du kan besøge Jakobs hjemmesider her: https://www.jakoboester.dk/ og https://www.expedition-everywhere.com/

May 19, 2026
May 19, 2026
27 min
How do you build a strong mindset — both as a leader and as a person?
In this episode, Brian shares his perspective on what characterizes people who do not have a “Mental Winner” mindset, and why it is so important to handle mistakes, be honest with yourself, and dare to ask for help.
We also talk about culture, values, and leadership in Badminton Europe, where employees from seven different nationalities work together. Brian shares his open-door leadership philosophy, the importance of curiosity, and why lifelong learning is key to becoming mentally stronger.
You’ll also hear Brian’s 3 best tips for building mental strength:
• Be consistent
• Be honest with yourself about your strengths and weaknesses
• Stay curious — believe in lifelong learning
In addition, Brian shares the advice he would give both his younger and future self:
“You have to believe in yourself and remind yourself that you are good enough. Just do the things you truly believe in.”
An honest and inspiring conversation about mindset, personal growth, and staying open-minded throughout life.
Brian would like to invite Mads Skovlund Pedersen and Poul Broberg in to the Mental Winner studio to a conversation about mental strength.
In episode #252 you can listen to part one of the interview. https://www.podbean.com/ew/pb-kfm8b-1ac1b41
Other podcast episodes in English:
Mads Christophersen #218 part 2: https://www.podbean.com/ew/pb-vgjps-193c022
Mads Christophersen #217 part 1: https://www.podbean.com/ew/pb-gjsti-161000a
World Class badminton coach Ron Daniels #69 – https://www.podbean.com/ew/pb-nuw5q-126777a
Explore your inner Mental Power #55 - https://www.podbean.com/ew/pb-z8pg9-11e7ece
This episode's partner is YONEX, which is my preferred supplier when it comes to sports equipment for racquet sports.

May 13, 2026
May 13, 2026
54 min
What does it take to build Badminton Europe from a one-man office into a leading international organization?
In this episode, General Secretary Brian Agerbak shares his unique behind-the-scenes perspective on more than two decades in European badminton.
From childhood dreams in Esbjerg, Denmark and leadership partnerships to political battles in the BWF and the successful campaign to elect Poul-Erik Høyer as BWF President, Brian reveals the stories, challenges, and mindset that shaped modern badminton in Europe.
A fascinating conversation about leadership, humility, volunteer culture, and the mentality of a true winner.
In episode #253 you can listen to part two of the interview.
Other podcast episodes in English:
Mads Christophersen #218 part 2: https://www.podbean.com/ew/pb-vgjps-193c022
Mads Christophersen #217 part 1: https://www.podbean.com/ew/pb-gjsti-161000a
World Class badminton coach Ron Daniels #69 – https://www.podbean.com/ew/pb-nuw5q-126777a
Explore your inner Mental Power #55 - https://www.podbean.com/ew/pb-z8pg9-11e7ece
This episode's partner is YONEX, which is my preferred supplier when it comes to sports equipment for racquet sports.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


May 7, 2026
May 7, 2026
1hr 12 min
”Vores holdning til os selv er afgørende for, hvor vi placerer os, når vi er i relation til andre mennesker.
Slatten holdning er et holdningsspørgsmål -tør du ændre din?
De skulle fand.. ikke mærke, hvor utryg jeg var eller følte mig mindreværd sammen med dem.
Jeg elsker jo smerte – de der små lækre SMS’er, som kroppen sender; ”hallo, kig lige på mig”
Ordene er Irene Pasbys. Hun er kvinden bag fityourfood.dk, psykiskråstyrke.dk og pasby.dk
Irene er optaget af kroppe. Hun hjælper mennesker og er specialist i psykiske og fysiske forandringsprocesser.
Glæd dig til en spændende samtale, hvor vi kommer vidt omkring:
En tur i supermarkedet og den indre dialog, når jeg står med posen med Matador mix i hånden, noget om at skynde sig i snegletempo og at blive mødt med sætningen: ”Du er da ikke dum, vel?”
Irene har siden 2009 drevet sin egen klinik/eget træningscenter i Ølstykke. Hun har en lang række uddannelser på CV’et indenfor ernæring, fysiologi og terapi.
Hun har en imponerende måde at give gode råd på: Nemlig ved at stille spørgsmål, der kan mærkes både i krop og sind.
19.00 Hvilke resultater ser Irene tilbage på med stolthed?
Irene fortæller om kvinden, der vejede 140 kg og havde været udsat for mobning. Hun har lavet en fantastisk forandring.
Jeg tænker aldrig, at folk skal tage sig sammen, for det gør de hver dag.
Folk tager sig sammen hver dag, uanset om man er det ene eller andet sted i livet.
Det at tabe sig, det at være overvægtig – man har taget sig sammen hver evig eneste dag.
At tale nedladende til sig selv er også en måde at holde sig væk fra succesen og holde sig selv nede på.
30.30 Irene giver sit bud på en Mental Vinder. En der tør målsætte og gå efter det.
”Du er da ikke dum vel”. ”Sid nu stille”. Hvilke kommentarer fra din opvækst har du med i livets rygsæk, som er med til at begrænse dig i din adfærd?
Der hvor vi ikke er blevet mødt, ikke har fået kærlighed, hvordan sætter det sig i vores krop og sind?
Irene giver 3 gode råd til dig, der gerne vil være stærkere …. Nej, hun stiller i stedet tre gode spørgsmål til dig:
Hvad er formålet med at tabe 25 kg? Hvorfor skal du ikke have smerter i dit knæ mere?
Hvad er det for et ønske – er det dit eget eller din mands eller kones ønske?
Når du står med en pose Matador mix i hånden – så stil dig selv spørgsmålet: Bringer denne pose mig tættere på mit mål?
Det liv du lever og har levet – det er ok. Vi kan lære af det.
Skal jeg lægge det bag mig, eller hvad har jeg lært undervejs?
50.30 Smerte er en god ven
60.00 Irene giver både sit yngre jeg og sit ældre jeg et godt råd.
”Det ser da nemt ud – du er da ikke dum vel?” Bedre at blive mødt med: ”Hvad (tror du) har du brug for?”
Hvorfor er du så urolig?... Jeg ønsker ikke at se dum ud
Hvad skal du være opmærksom på fremadrettet?
Hør Irenes afsluttende spørgsmål til dig? Jeg tænker stadig over svaret.
God lyttelyst. 😊🎧
Vil du lære Irene bedre at kende, så finder du hende på https://fityourfood.dk/, https://pasby.dk/ eller på Facebook: https://www.facebook.com/irenepasby

Apr 25, 2026
Apr 25, 2026
27 min
I denne 2. del af samtalen med Kenneth Chr. Anker Gars deler Kenneth sine perspektiver på fysisk trivsel og mental sundhed med afsæt i både personlige erfaringer og refleksioner over livet. Med inspiration fra blandt andre Britt Bendixen taler han om, hvordan vores tilgang til livet i høj grad er et valg—og hvordan viljen til at skabe en god dag starter hos os selv.
Samtalen kredser om, hvad det vil sige at være en “mental vinder”: en person, der er nysgerrig på andre, stiller spørgsmål og bidrager til fællesskabet. Kenneth understreger vigtigheden af at flytte fokus væk fra sig selv og i stedet være noget for andre—fordi vores egen succes ofte hænger sammen med andres.
Der bliver også sat fokus på voksenlivets kompleksitet—det er både fantastisk og udfordrende—og på nødvendigheden af at kende sine egne værdier som fundament for et godt liv. Kenneth kommer ind på emner som identitet, seksualitet og hvad der skal til for at lykkes som menneske.
Opdragelse spiller også en central rolle i episoden, hvor han fremhæver betydningen af både modstand under trygge rammer og fysisk nærvær i børns udvikling.
Endelig deler Kenneth personlige livsepisoder, der har styrket hans mentale robusthed, samt gode råd til både sit yngre og ældre jeg—fra at tage på efterskole og lære nyt i en ung alder til at prioritere relationer og tid med familien senere i livet.
En ærlig og refleksiv samtale om ansvar, udvikling og det at være menneske.
Du kan lytte til 1. del af samtalen i episode #249: https://www.podbean.com/ew/pb-688rf-1a9d22b

Apr 16, 2026
Apr 16, 2026
47 min
Hvad sker der, når vi synger sammen? Og hvorfor kan fællessang, højskoleliv og gode fortællinger faktisk gøre os til bedre mennesker?
I denne episode møder du Kenneth Chr. Anker Gars – pianist, historiefortæller, portvinsentusiast og et dannet menneske med masser på hjerte. Det bliver en samtale fyldt med varme, humor og skarpe refleksioner om livet.
Vi taler blandt andet om:
- Hvorfor børn måske først skal mærke efter i maven, når de er fyldt 10 år
- Fænomenet “de langtidsskuffede” – og hvordan det især rammer mænd senere i livet
- Forskellen på selvværd og selvtillid – og hvorfor det ene er vigtigere end det andet
- Hvordan kærlighed kan være en “livsfordobler”
- Og hvorfor sang, dans og højskoleliv kan være nøglen til stærkere fællesskaber og færre konflikter
Kenneth deler også sin egen rejse ind i skole- og højskoleverdenen – og giver et varmt skub til at opleve de danske folkehøjskoler.
Undervejs får du anekdoter, livsvisdom og perspektiver, der måske prikker lidt til dine egne vaner og overbevisninger.
For én ting står klart: Når vi synger og danser sammen, så bliver livet – og relationerne – bare lidt lettere.
I næste uge – episode #250 kan du høre 2. del af samtalen med Kenneth.
God lyttelyst!

Apr 2, 2026
Apr 2, 2026
6 min
Oplever du, at du sjældent (næsten aldrig) får ros og anerkendelse fra din chef?
Så lyt med og få tips til, hvad du kan gøre for at din leder eller chef bliver bedre til at rose og anerkende dig.
Når det sker, så bliver du også mere motiveret og går gladere på arbejde.

Mar 27, 2026
Mar 27, 2026
1hr 8 min
”Jeg har altid vidst, hvad jeg skulle. Siden jeg var 2 år, har jeg vidst at jeg skulle være bilsælger.
Det mest afstressende medie i verden er en fysisk bog.
En af mine største succeser var, da jeg sagde til min far, jeg vil gerne arbejde sammen med dig og han sagde ja.
Om fem år er jeg en af de mest eftertragtede foredragsholdere i Danmark
Inden jeg bliver far, skal jeg have en million kroner i banken, så jeg kan give mit barn den bedste opvækst.
Uanset hvad dine lærere siger, kan du altid blive det du gerne vil være."
Ordene er Christian Stengel Reismers. Christian er partner i konsulenthuset Reismer.dk. Han er 24 år gammel og en meget talentfuld herre med stor passion for biler, bøger, salg, markedsføring og IT.
Christian er for mig en Mental Vinder. Han har allerede tidligt i livet oplevet modgang og udfordringer, som han er gået styrket igennem.
- Vores allerbedste venner, der var vores naboer, døde begge af blodpropper, da de var 13 og 15 år med to års mellemrum.
Som teenager oplevede Christian, at hans forældre blev skilt. Nu er hans forældre blevet gift på ny og lever lykkeligt sammen. Christian ”mistede” sin søster i en periode på fire år, hvor søsteren var ramt af skizofreni, borderline og angst. Det påvirkede selvfølgelig hele familien og ikke mindst Christian, som selv udviklede stressrelateret angst. Det og meget andet taler han om i denne episode.
20.00 Christian fortæller om sin tid som telefonsælger og vejen frem til at være den bedste sælger hos Telmore.
Hør en række salgstip fra Christian, blandt andet kommer vi omkring Goforno.com. Og hør historien om manden fra Jylland.
Som sælger skal man være vedholdende – hør hvordan Christian solgte for 2 millioner kroner bøger til Aldi.
44.15 Christian deler tre gode tips til dig, der vil være mentalt stærkere og drømmer om at nå noget.
- Du må aldrig hakke ned på en drøm, men se på planen i stedet for
- Så nogen frø
- Følg planen
Uanset hvor hårdt eller svært livet er: Husk altid på at livet bliver bedre. Hvis du er i et hul, så kommer man op igen, man skal bare kravle og på et tidspunkt er du på en sky og så kører hele verden for dig.
58.00 Christian fortæller om, hvor han er i livet om fem år fra nu af.
Det handler om at eje en Porsche 911 Targa, være en af Danmarks mest eftertragtede foredragsholdere og være i gang med at stifte familie sammen med sin nuværende kæreste.
Et godt råd til Christians ældre jeg: Husk at holde fast i drømmene.
Christians råd til sit yngre jeg som teenager: Uanset hvad dine lærere siger, kan du altid blive det du gerne vil være.
Christian vil gerne invitere sin far Peter Reismer ind i Mental Vinder studiet.
Vil du connecte med Christian, så finder du ham her: linkedin.com/in/christian-stengel-reismer-36675a174 og Instagram: https://www.instagram.com/christian_reismer/

Mar 20, 2026
Mar 20, 2026
1hr 7 min
Player Care: Når trivsel skaber præstation
I denne episode møder du Christian Arnth Jørgensen – teenagecoach, lærer og manden bag Players Mentor – som arbejder passioneret med player care og trivsel i fodboldverdenen.
Vi taler om, hvorfor spilleren altid er mere end sin præstation, og hvordan mental styrke, værdier og trivsel hænger tæt sammen med performance. Christian deler konkrete historier fra sin hverdag, blandt andet om hvordan personlige udfordringer uden for banen kan påvirke spillet på banen.
Du får også indblik i rollen som Player Care Officer, inspiration fra trænere som Brian Rimer, Kasper Hjulmand og Bo Henriksen, samt ærlige perspektiver på ensomhed i elitefodbold.
Derudover får du tre konkrete råd til unge spillere med store ambitioner – og en nuanceret forståelse af forskellen på selvtillid, selvværd og selvrespekt.
En episode om at sætte mennesket først – og om hvorfor trivsel er fundamentet for at præstere på topniveau.
Lær Christian og Players Mentor bedre at kende: https://playersmentor.dk/
Her er der link til Christians bog om eksamen:
Eksamen: klar, parat, ro på - https://bibliotek.dk/materiale/eksamen_maria-frantzen-sanko/work-of:870970-basis:140571369?tid=bYs0Y17441874275641023103368&type=bog
Og han er i gang med at skrive en bog om mental styrke til unge. Christian anbefaler interesserede at tilmelde sig til Players Mentors nyhedsbrev og få en freebie. https://players-mentor.kit.com/a029b4e67a
I øvrigt taler vi om bogen: Præster under pres, skrevet af Jakob Hansen og Kristoffer Henriksen.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Mar 12, 2026
Mar 12, 2026
40 min
Hvad sker der, når man en dag opdager, at man har levet et liv, der ikke føles rigtigt?
Marianne Lørincz fortæller i denne episode om et øjeblik, der har sat sig dybt i hen#de. Hun stod med en kvinde, der efter 30 års ægteskab sagde:
"I bund og grund skulle jeg aldrig have været lærer. Jeg skulle aldrig have haft børn. Og jeg har været gift med den forkerte mand i 30 år."
Kvinden var Mariannes mor.
Den oplevelse blev en stærk påmindelse om noget, Marianne stadig lever efter i dag:
Man skal ikke nøjes.
I denne anden del af samtalen med Marianne taler vi om mental styrke, selvrespekt og modet til at leve et liv, man faktisk vil være i.
Vi taler om, hvorfor mange ledere tror, de ved, hvad ledelse kræver – men først finder ud af det, når de står midt i det.
Om perioder, hvor Marianne selv arbejdede 7 dage om ugen, og om hvorfor ubalance også er en naturlig del af livet.
Du får også Mariannes bud på, hvad der kendetegner en Mental Vinder, og hvorfor det er vigtigt at give tingene en chance – især når andre tror på én.
Til sidst inviterer Marianne Jens Højgaard Christoffersen, CEO i COWI, ind i Mental Vinder-studiet til en fremtidig samtale om mental styrke – og fortæller om sin egen gode oplevelse med ham som en leder, der lever virksomhedens værdier.
Episoden slutter med Mariannes klare budskab til dig som leder:
Hvis man vil arbejde med ledelse, skal man ikke tro – man skal vide, hvad det kræver.
Du kan lytte til 1. del af samtalen med Marianne i episode #244: https://www.podbean.com/ew/pb-ewree-1a650f7
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

Mar 8, 2026
Mar 8, 2026
41 min
"Jeg sagde op på mit første job, fordi virksomheden ikke var ærlige og ordentlige overfor kunderne.
Det skal ikke hedde sig, at du har fået en god karakter (i skolen) fordi du er min datter, sagde min far, som også var min lærer. Det har præget mig rigtig meget.
Vi kan alle sammen se, når en leder går ud og siger noget, som de ikke selv står på mål for."
Ordene er Marianne Lørincz, mangeårig leder, der nu har sat sig selv fri og er optaget af politik og frivilligt arbejde.
Jeg har inviteret hende med i podcasten for at dele og inspirere med sit syn på lederskab.
Og hvordan hendes personlige værdier har været en ledetråd i hendes valg af job og i sit lederskab.
Marianne fortæller om vigtigheden af ærlighed og at være autentisk.
Nå ja, og hvad betyder det helt præcist for Marianne at være en autentisk leder.
Sagt til medarbejdere: Du er nødt til at komme og sige tingene til mig – jeg er jo ikke tankelæser.
Tankevækkende og værdifuld feedback fra medarbejder til Marianne: Hver gang du træder ind i et lokale oser det med entusiasme, begejstring og tju hej hvor det går. Jeg kan godt blive i tvivl om, hvorvidt at du opdager, at det er svært for mig at være i det?
Hør historien om den tyske leder, der vidst havde glemt at 2. verdenskrig var slut.
I 2. del af samtalen deler Marianne flere guldkorn og du får tre tip til at blive en mentalt stærkere leder. 2. del kan du høre i næste uge.
God lyttelyst.
Du kan lære Marianne Lørincz bedre at kende på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/marianneloerincz/
Episoden er en genudsendelse af episode #127.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Feb 27, 2026
Feb 27, 2026
1hr 9 min
“Start før du er klar – du bliver aldrig helt klar.”
I denne episode af Mental Vinder møder du Asger Lindholdt – træner, coach og ekspert i at hjælpe ledere og speakere med at skabe relationer og fortælle historier, der kan mærkes.
Asger deler ærligt sin rejse fra folkeskolen over en afstikker som kemiingeniør til livet som professionel foredragsholder. Et livsvalg, der krævede modet til at prissætte sig selv på værdi frem for timer – og turde gå efter drømmen, selv når tvivlen rammer.
Vi taler om:
-
Hvorfor viljestyrke kun rækker til den sidste kilometer – og hvorfor vaner bærer dig de første 41 kilometer
-
Forskellen på “hen imod”- og “væk fra”-motivation – og hvorfor smerte virker kortsigtet, mens mission vinder på lang sigt
-
Om det er en styrke eller svaghed at fortælle sit publikum, at man er nervøs
-
Hvad der kendetegner en ægte Mental Vinder
-
Hvordan modgang – blandt andet et svært brud efter fem år – blev en katalysator for personlig udvikling og arbejde med identitet og mandighed
Asger løfter også sløret for sine konkrete præstationsrutiner: visualisering, musik, armene over hovedet og aktivering af vagusnerven (ja, du får en øvelse, du kan lave med det samme).
Vi dykker ned i kropssprog, det ofte misforståede Mehrabian-studie og hvad der i virkeligheden får et budskab til at brænde igennem.
Du får tre skarpe råd til at blive en stærkere formidler:
-
Lær dit publikum at kende – og forstå deres smerte
-
Skab ægte connection
-
Start før du er klar
En episode om mod, identitet, relationer og mental styrke – og om at turde gå efter det liv, der kalder.
Vil du i kontakt med Asger?
Mød ham https://www.linkedin.com/in/asgerlindholdt
God fornøjelse med denne episode af Mental Vinder.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk

Feb 20, 2026
Feb 20, 2026
1hr 6 min
“Jeg glider 17 meter ned i en gletsjerspalte… og tænker hele tiden: Det kunne have været værre. Jeg har brugt alle mine liv på den tur.”
Sådan lyder det fra Tommy Jørgensen.
I denne episode møder du en mand, der lever efter ét simpelt princip:
Når chancen byder sig – så tag den. Den kommer måske ikke igen.
Og et andet: Make sure that the guy next to you is having a great day.
Tommy er familiefar, livsnyder og ildsjæl. Bordtennis er hans hjemmebane – han har været formand for Team Nørreå Bordtennis i 25 år og tidligere landstræner i Grønland. Men hans virkelige talent ligger i at samle mennesker, skabe energi og give andre gode oplevelser.
Et dramatisk fald i en gletsjerspalte – og senere corona-nedlukningen – blev et wakeup call. Livet blev taget op til revision. Hvad betyder egentlig noget? Hvad jager vi? Og hvem husker vi at anerkende undervejs?
Vi taler om:
-
Oplevelsen i Parken, da Christian Eriksen faldt om under EM
-
Udvikling og dannelse på Tjele Efterskole
-
At jagte mål – og vide hvornår man skal justere kursen
-
Kraften i et ægte skulderklap
-
Rekorder, USA-eventyr som camp director gennem Lions
-
Og hvorfor Åge Hareide er en mester i teambuilding
Tommy deler konkrete værktøjer, stærke livserkendelser og masser af guldkorn om taknemmelighed, mod og relationer.
“Great things come to great people.”
Gør du gode ting, kommer der gode ting tilbage. Husk at rose – også opad.
Episoden er samtidig en varm hyldest til Tommys kone, Lotte.
Tommy har et ønske: At få både Christian Eriksen og Åge Hareide i Mental Vinder-studiet.
En samtale om mod, mening og det ansvar, vi har for hinandens gode dag.
Episoden er en genudsendelse af episode #64.
Åge Hareide er desværre gået bort i december 2025.

Feb 10, 2026
Feb 10, 2026
30 min
2. del af samtalen med badmintontalentet William Bøgebjerg.
Hvordan bliver man mentalt stærkere – og holder fast i troen på sin proces?
William deler sine vigtigste erfaringer om mindset, evaluering og udvikling. Han fortæller om den afgørende støtte fra sine forældre, hvordan han analyserer sine kampe, og hvorfor glæde og seriøsitet er fundamentet for at præstere på højeste niveau.
Hans klare mål er at nå top 32 i verden inden for tre år – som et bevis på, at han har gjort de rigtige ting hver dag.
Du hører også om:
• Hans rollemodeller og inspiration
• Hvordan han håndterer favorit- og underdog-rollen mentalt
• Hans før-kamp rutiner
• Hans bedste råd til at udvikle mental styrke
En ærlig og inspirerende samtale om ansvar, disciplin og om at tro på sin egen proces. 🎧
William vil gerne invitere sin klubtræner i Greve Strand Badmintonklub Michael Rasmussen ind i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke.
Tak for at du lytter med.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
