32.1K
Downloads
187
Episodes
Mental Vinder podcasten er for dig der vil være mentalt stærkere. Vi giver dig nye indsigter og værktøjer til at udvikle dit mindset. At give dig mere Mental Vinder adfærd. Gør det med små skridt ad gangen. Derfor undertitlen: 1 % bedre hver dag. Du møder inspirerende personer fra erhvervslivet, sportens verden og mennesker der arbejder med at udvikle mennesker. Vi har interviewet en række ”mentale vindere”, som deler deres erfaringer. At være en mental vinder er ikke at være Superman eller en anden superhelt. Mentale vindere er helt almindelige mennesker som dig og mig, der har lært at bruge de rigtige mentale værktøjer i en given kontekst. Vores motto er: ”Jeg taber aldrig - enten vinder jeg, eller så lærer jeg.”
Episodes
Thursday Feb 22, 2024
Christian Reismer - en ikke sælgende verdensklassesælger #143
Thursday Feb 22, 2024
Thursday Feb 22, 2024
”Jeg har altid vidst, hvad jeg skulle. Siden jeg var 2 år, har jeg vidst at jeg skulle være bilsælger.
Det mest afstressende medie i verden er en fysisk bog.
En af mine største succeser var, da jeg sagde til min far, jeg vil gerne arbejde sammen med dig og han sagde ja.
Om fem år er jeg en af de mest eftertragtede foredragsholdere i Danmark
Inden jeg bliver far, skal jeg have en million kroner i banken, så jeg kan give mit barn den bedste opvækst.
Uanset hvad dine lærere siger, kan du altid blive det du gerne vil være."
Ordene er Christian Stengel Reismers. Christian er partner i konsulenthuset Reismer.dk. Han er 24 år gammel og en meget talentfuld herre med stor passion for biler, bøger, salg, markedsføring og IT.
Christian er for mig en Mental Vinder. Han har allerede tidligt i livet oplevet modgang og udfordringer, som han er gået styrket igennem.
- Vores allerbedste venner, der var vores naboer, døde begge af blodpropper, da de var 13 og 15 år med to års mellemrum.
Som teenager oplevede Christian, at hans forældre blev skilt. Nu er hans forældre blevet gift på ny og lever lykkeligt sammen. Christian ”mistede” sin søster i en periode på fire år, hvor søsteren var ramt af skizofreni, borderline og angst. Det påvirkede selvfølgelig hele familien og ikke mindst Christian, som selv udviklede stressrelateret angst. Det og meget andet taler han om i denne episode.
20.00 Christian fortæller om sin tid som telefonsælger og vejen frem til at være den bedste sælger hos Telmore.
Hør en række salgstip fra Christian, blandt andet kommer vi omkring Goforno.com. Og hør historien om manden fra Jylland.
Som sælger skal man være vedholdende – hør hvordan Christian solgte for 2 millioner kroner bøger til Aldi.
44.15 Christian deler tre gode tips til dig, der vil være mentalt stærkere og drømmer om at nå noget.
- Du må aldrig hakke ned på en drøm, men se på planen i stedet for
- Så nogen frø
- Følg planen
Uanset hvor hårdt eller svært livet er: Husk altid på at livet bliver bedre. Hvis du er i et hul, så kommer man op igen, man skal bare kravle og på et tidspunkt er du på en sky og så kører hele verden for dig.
58.00 Christian fortæller om, hvor han er i livet om fem år fra nu af.
Det handler om at eje en Porsche 911 Targa, være en af Danmarks mest eftertragtede foredragsholdere og være i gang med at stifte familie sammen med sin nuværende kæreste.
Et godt råd til Christians ældre jeg: Husk at holde fast i drømmene.
Christians råd til sit yngre jeg som teenager: Uanset hvad dine lærere siger, kan du altid blive det du gerne vil være.
Christian vil gerne invitere sin far Peter Reismer ind i Mental Vinder studiet.
Vil du connecte med Christian, så finder du ham her: linkedin.com/in/christian-stengel-reismer-36675a174 og Instagram: https://www.instagram.com/christian_reismer/
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.