
45.8K
Downloads
245
Episodes
Mental Vinder podcasten er for dig der vil være mentalt stærkere. Vi giver dig nye indsigter og værktøjer til at udvikle dit mindset. At give dig mere Mental Vinder adfærd. Gør det med små skridt ad gangen. Derfor undertitlen: 1 % bedre hver dag. Du møder inspirerende personer fra erhvervslivet, sportens verden og mennesker der arbejder med at udvikle mennesker. Vi har interviewet en række ”mentale vindere”, som deler deres erfaringer. At være en mental vinder er ikke at være Superman eller en anden superhelt. Mentale vindere er helt almindelige mennesker som dig og mig, der har lært at bruge de rigtige mentale værktøjer i en given kontekst. Vores motto er: ”Jeg taber aldrig - enten vinder jeg, eller så lærer jeg.”
Mental Vinder podcasten er for dig der vil være mentalt stærkere. Vi giver dig nye indsigter og værktøjer til at udvikle dit mindset. At give dig mere Mental Vinder adfærd. Gør det med små skridt ad gangen. Derfor undertitlen: 1 % bedre hver dag. Du møder inspirerende personer fra erhvervslivet, sportens verden og mennesker der arbejder med at udvikle mennesker. Vi har interviewet en række ”mentale vindere”, som deler deres erfaringer. At være en mental vinder er ikke at være Superman eller en anden superhelt. Mentale vindere er helt almindelige mennesker som dig og mig, der har lært at bruge de rigtige mentale værktøjer i en given kontekst. Vores motto er: ”Jeg taber aldrig - enten vinder jeg, eller så lærer jeg.”
Episodes

Friday Dec 27, 2024
Christinna Pedersen – All England vinder og dobbelt OL- medaljevinder #185
Friday Dec 27, 2024
Friday Dec 27, 2024
Mød en af verdens bedste damedouble og mixdouble spillere fra badmintonverdenen: Christinna Pedersen.
”Alt handler ikke om resultater.
Når jeg var allermest nervøs, var jeg god til at sige det højt til min makker og træner.
Smilet var virkelig vigtigt for os i vores damedouble.”
Ordene er Christinnas.
Hvad er Christinna optaget af lige for tiden. Hør om det nye projekt 2talsport.dk.
9.10 Hvad ser du tilbage på med stolthed i dit liv?
12.15 Chris fortæller om rejsen med damedoublen med Kamilla Rytter Juhl. Det startede med, at Christinna og Kamilla var blevet kærester.
21.30 Vi taler om Christinnas syn på en Mental Vinder i 2010 og nu her i 2023.
Christinna fortæller om sit fokus i starten på landsholdstræningen og makkerskabet med Joachim Fischer.
”Jeg viser overfor mine makkere, at jeg gør hvad jeg kan lige nu som oplægger på jeres bane. Jeg beklager i princippet med mit kropssprog, hvis det ikke er godt nok. Men I kan se, at jeg gør alt hvad jeg kan, og jeg skal nok skynde mig at blive en bedre badmintonspiller.”
27.30 Hvad kendetegner en ”Mental Taber”?
”Da jeg kom til Brøndby, var jeg en del af rosset i den ene af hallen, men jeg var klar til at gribe chancen, når den bød sig. Jeg ringede stolt hjem til mine forældre første gang jeg til træning fik lov til at spille et sæt med Jens Eriksen.”
En snak om spidse albuer, at håndtere presset og om at stille krav til trænere og træningsmakkere.
Der er træninger, hvor jeg har grædt og har haft brug for en krammer fra min træner.
36.15 En tur i maskinrummet hos Joachim Fischer og Christinna og deres mixdouble makkerskab.
Hvad gør du, når spillet ikke lige kører for din makker? Dilemmaet med at ville hjælpe sin kæreste på bekostning af det gode spil.
Det skulle ikke virke for vigtigt for os, når vi gik på banen. Vi var rigtig gode til at være i nuet og kæmpe sammen der.
48.00 Hør Christinnas mentale forberedelser inden en kamp.
Når vi spillede mod indoneserne, havde jeg det svært.
Når jeg var allermest nervøs, var jeg god til at sige det højt til min makker og træner.
52.45 Chris giver tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.
- Tro på dig selv
- Vær arbejdsom
- Hvil i dig selv
56.00 Christinnas råd til sit yngre jeg som 26-årig: vent ikke så længe med at sætte fokus på det fysiske. En tur med til konditionstræningen sammen med Styrke-Mads. Og rådet til hendes ældre jeg: når man bliver forælder (uanset alder): Få det allerbedste frem fra dagen der er gået og nulstil hen over natten.
Christinna vil gerne invitere ”manden i vores liv” Kenneth Jonassen (dansk cheflandstræner) ind i Mental Vinder studiet.
God lyttelyst! 😃
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Tuesday Dec 17, 2024
Karen Brødsgaard - dobbelt OL guldvinder i håndbold 2. del #184
Tuesday Dec 17, 2024
Tuesday Dec 17, 2024
”Vi bragte humoren i spil, som gjorde at vi faktisk fik en tryghed, der medførte respekt, tillid og ærlighed.
Nogle gange er det ikke træneren, der skal vide det her, så er det måske (kun) ens nærmeste medspiller…
Når jeg går til træning, kan jeg så glemme nogen ting (der fylder i dagligdagen) og så træne?
Eller skal jeg have parkeret nogen ting og så kan jeg træne?
Karen fortæller om forskellen på at træne mænd og kvinder.
Du bliver aldrig for gammel til at lege. Det er først, når du stopper med at lege, at du bliver gammel.
Når nerverne godt kan spille op til dans, så ser jeg ofte for mig selv en cirkel, hvori vi jubler og hvor jeg står skulder ved skulder med mine holdkammerater.”
Ordene er Karen Brødsgaards.
I 2. del taler vi om sammenligningen mellem det at gå efter guldet i sportens verden og erhvervslivet. Ifølge Karen er det umiddelbart svært at sammenligne, da jagten på fx OL-guldet er en passion, men for mange arbejdstagere er deres arbejde ikke en lige stå stor passion. Mange arbejder for at få smør på brødet til at realisere deres passion i andre sammenhænge.
4.00 Hvad er en Mental Vinder og det modsatte for Karen?
Hør hendes tankevækkende svar, som tager udgangspunkt i teamet og ikke individet. Vi skal blandt andet en tur på bunden af Vejle Å.
Der er perioder, hvor vi ikke spiller så godt. Her er opgaven at minimere de minutter med dårligt spil. Hvad skal jeg som træner sige til spillerne? Hvad skal jeg som spiller sige til mine holdkammerater?
14.00 Karen giver tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.
- At vove er at vinde
- Accept af at fejle
- At se folk i øjenhøjde
15.30 Hvad har været med til at udvikle Karens mentale styrke igennem hendes liv?
Jeg har nok aldrig set begrænsninger i tingene – og det har givet nogen slag over nallerne.
Hør Karens råd til både sit yngre og ældre jeg.
Hun deler sine overvejelser om processen med at finde hendes næste job.
Hør også hvordan Karen forbereder sig til at lykkes bedst muligt.
Karens afsluttende bemærkning om udstråling – er man i tvivl om hvordan en person har det – så spørg.
Karen vil gerne invitere Camilla Martin i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke og et perspektiv set fra en individuel sportsgren.
"Jeg taber aldrig - enten vinder jeg, eller så lærer jeg"!
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Wednesday Dec 11, 2024
Karen Brødsgaard - dobbelt OL guldvinder i håndbold og et udviklende menneske #183
Wednesday Dec 11, 2024
Wednesday Dec 11, 2024
”En af mine stærke sider er, at jeg aldrig har været bange for at dumme mig eller se lidt dum ud. Eller vove nogen ting, hvor jeg tænker; jamen, jeg ved godt, at der ikke er fast grund under fødderne, men hvor kan det her bære mig henad.
Vi har også ting, der sker i livet udenfor håndbolden, som vi også bringer med os.
Uanset hvor jeg har været har jeg altid haft fællesskabet som nr. 1.”
Ordene er Karen Brødsgaards.
Karen har haft en fornem spillerkarriere på landsholdet i håndbold. Hun har vundet 2 OL-guldmedaljer hhv. i 2000 og 2004 og EM guld i 2002. I tiden efter den aktive karriere, har hun været underviser på højskoler, været assistenttræner, træner i både Sverige og Danmark og har uddannelser som idrætspædagog og Mastercoach på CV’et.
Glæd dig til en spændende samtale om fællesskaber, vedholdenhed og nysgerrighed.
Svend Brinkman, Camilla Martin, Tonje Kjærgaard, Anja Andersen, Camilla Andersen, Jan Pytlick og Kim Jensen er en række af de mennesker, der har efterladt et indtryk hos Karen og som du kan høre om i denne 1. del af samtalen med Karen.
Vi taler om at være ung og overgangen fra Ungdomslandsholdet til Dame A landsholdet. Og et rigtigt godt råd fra Karens mor: Tror du ikke bare lige, du skal give det en chance?
Jeg forstår dælme godt, at ungdommen har svært ved at vælge for de kan prøve alt.
Ofte siger jeg til dem: Nu skal I ikke prøve noget, som I er dygtige til – det ved I jo I kan. Hvis man tager på højskole, skal man prøve det, som man ikke er så dygtig til, og så finder man ud af det.
Hør hvad Karen blev opmærksom på i skiftet fra rollen som spiller til trænerrollen. Og fællesskabets betydning for succes.
I næste uge kan du høre 2. del af samtalen.
Tak for at du lytter med!
Denne episode er en genudsendelse af episode #116.

Thursday Dec 05, 2024
Jeg overholder altid aftaler…. med andre – hverdagstanker #182
Thursday Dec 05, 2024
Thursday Dec 05, 2024
Hvor god er du til at overholde aftaler?
Når jeg stiller dette spørgsmål til mine klienter, svares der stort altid på et andet spørgsmål, nemlig;
Hvor god er du til at overholde aftaler med andre?
I denne episode sætter jeg fokus på:
Hvor god er du til at overholde aftaler med dig selv?
Lyt med og få noget at tænke over.
Jeg er i 2023 i gang med at blive langt bedre til at overholde aftaler med mig selv – skal du med på turen?
Det kan være, at du gerne vil leve sundere, sove mere, være mere vedholdende, drikke mindre, gå efter en forfremmelse, være bedre til at kommunikere, være en bedre partner eller leder. Måske vil du #arbejdemindre og #levemere.
Du får en NØGLE til udvikling. Hvert bogstav i ordet nøgle er en del af udviklingsprocessen eller problemløsningen.
I episoden omtaler jeg de 4 trin fra min bog: Nå dine mål – ryd forhindringerne af vejen med overkommelige skridt. Den kan du læse mere om her: https://mentalvinder.dk/naadinemaal/
God lyttelyst!
Jeg vil værdsætte, at du giver Mental Vinder podcasten en anmeldelse og at du selvfølgelig følger podcasten.
På den måde kan du hjælpe endnu flere til at blive lidt bedre – bare 1 %. For så kommer podcasten højere op på ”hitlisterne”.
De andre fortjener også det bedste liv. 🙂🌱 Gør det til din mission at gøre en andens dag bedre.
Denne episode er en genudsendelse af episode #95.

Tuesday Nov 26, 2024
Peter Gyde målrettet sportsentusiast og personlig træner 2. del - #181
Tuesday Nov 26, 2024
Tuesday Nov 26, 2024
”Der er ikke noget, der kommer gratis – du skal arbejde for det
Min far sagde til mig: De er ikke bedre end dig, de har bare prøvet længere tid!
”Trænings-”talentet er det vigtigste talent
Stædighed er noget grimt noget – jeg synes, det er mega fedt!
Da jeg kom ind på den røde løber (til min første halve ironman), begyndte jeg at tudbrøle”
Ordene er Peter Gydes.
Glæd dig til 2. del af samtalen, hvor vi kommer vidt omkring: Hør om Ironman blues, tag med Peter til pakkeleg. Peter giver også gode råd til sit yngre og ældre jeg. Hør hvorfor han blev kaldt fessor i skolen og hvad det gjorde ved ham. Og hør hvordan sporten blev hans redning og fællesbadning efter sport.
Peter giver tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere:
- Rens begrænsninger væk
- Min far sagde til mig: De er ikke bedre end dig, de har bare prøvet længere tid!
- Der er ikke noget, der kommer gratis – du skal arbejde for det
4.30 En snak om stædighed versus vedholdenhed og evnen til at lære.
11.00 Peter fortæller om smerte, indtag af piller og guiding/coaching af sine atleter til at kunne præstere det optimale.
En opfordring til alle, der dyrker idræt om at bade sammen efter sport. Der er så meget socialt sammenhold i den del af træningen.
Peter fortæller om, hvad der kendetegner en, der ikke har et Mental Vinder mindset. Det handler om begrænsninger.
18.00 Selv helt små sejre er vigtige!
20.00 Hvilke indre repræsentationer har Peter inden en konkurrence? Hvad ser han, hvad hører han og hvad mærker han? Vi kommer med til Mallorca til Peters første halve ironman, hvor store bølger var ved at slå ham helt ud. Hør hvad der fik ham til at fortsætte: ”Jeg ved, at i hvert fald ¾ af feltet har det værre end mig.”
27.00 Hør Peters råd til sit yngre jeg i udskolingen. Man skal turde tro lidt mere på sig selv og være mere ligeglad med, hvad andre tænker.
33.40 Peter giver et råd til sit ældre jeg: Anerkend at jeg er ældre
Jeg er blevet bedre til at hygge, men jeg er i bund og grund et konkurrencemenneske.
Peter vil gerne invitere triatleten Camilla Pedersen og ekstremløber Kristina Schou Madsen ind i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke.
Du finder første del af samtalen med Peter i episode #180.
Tak for at du lytter med og måske abonnerer du også på podcasten. På den måde får du som en af de første adgang til nye episoder.

Tuesday Nov 19, 2024
Peter Gyde målrettet sportsentusiast og personlig træner - 1. del #180
Tuesday Nov 19, 2024
Tuesday Nov 19, 2024
En Mental Vinder er en, der evner at se muligheder.
I 2012 så jeg på video min datter stå i Gardasøen med en fremmed mand. Hvad laver han så tæt på hende?...Indtil jeg fandt ud af, at det faktisk var mig, der stod ved siden af min datter. Jeg kunne ikke kende mig selv – jeg havde fået dunk på.
Det går simpelthen ikke, at vi er blevet fede – jeg vil i hvert fald ikke.
La Marmotte er en crazy cykeludfordring.
Find dit hvorfor!
Vi skulle op på 600 medlemmer for at det kunne lade sig gøre. Nu er vi på 2.200 medlemmer og har 1.000 på venteliste. (Historien om HI Fitness i Herlev).”
Ordene kommer fra Peter Gyde - et målrettet menneske med et imponerende sportsligt CV. Nu er han gået på pension fra forsvaret og er startet op som personlig træner i sit firma gyde-training.dk.
Peter brænder for at hjælpe andre mennesker til at nå deres mål. Peter er æresmedlem i Herlev Hjorten Squashklub efter et mangeårigt frivilligt arbejde som træner, bestyrelsesmedlem og formand for klubben. Han har været Danmarks bedste squashspiller, været landstræner i squash, løbet Kabul Marathon, lavet Ironman, er medstilfter af HI Fitness, været på det militære landshold i atletik og svømning. Ja listen er lang. Glæd dig til 1. del af samtalen, som jeg havde med Peter.
11.00 Peter fortæller hvilke oplevelser/resultater, som han ser tilbage på med stolthed: Her kommer vi ind i squashens verden. Vores 5 danske holdmesterskaber med Herlev Hjorten Squash er jeg meget stolt over. Han har været nr. 1 i Danmark.
Hvorfor er du ikke bedst i Danmark? Jeg har ikke lige så god teknik som mine to værste modstandere. Mentalt tip fra en pakistansk stjernespiller: Du skal bare have den op på væggen 1 gang mere end dem, så vinder du!
Theis Houlberg – den 4-dobbelte Danmarksmester i squash er også fra Herlev. Ham kan du høre i podcast episode #159: https://www.podbean.com/ew/pb-pd6zn-1652146.
19.00 Peter definerer, hvad en Mental Vinder er: En der tror på muligheder uanset hvor svære udfordringer man står overfor.
BS Christiansen har inspireret Peter med sætningen: Det du ikke kan gøre noget ved – væk med det.
22.30 Peter fortæller om sit første maraton I Kabul i 1.800 m højde.
Peter fortæller om hans udfordringer med diskusprolabs, knæproblemer, en slidt hofte og et 14 kg vægttab.
Find dit indre hvorfor – når du kender det, så kommer du i mål med dine drømme og overvundet grænser.
Der bliver talt om bjergcykling og glæden ved at køre i bjergene.
I næste uge kommer 2. del af samtalen med Peter episode #181. Her giver Peter blandt andet 3 gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere.

Friday Nov 15, 2024
Miko Kongstad - fra kvinde til transmand #179
Friday Nov 15, 2024
Friday Nov 15, 2024
”Lad børn og unge være som de gerne vil være og ikke sige til dem; ”det er forkert at se sådan der ud”.
Jeg håbede, at jeg vågnede op en dag og bare var dreng.
Før i tiden var jeg meget ængstelig omkring offentlige toiletter og dameomklædning, nu hviler jeg mig meget mere i mig selv.
Jeg er fan af at visualisere og bruger det hver eneste dag.”
Ordene er Miko Schiøtt Kongstads, en modig transmand, som lige siden børnehaven har kunnet mærke, at han følte sig som en dreng. Og det selvom at han dengang hed Mille og biologisk var en pige.
Miko fortæller åbent og ærligt om sin transition fra kvinde til transmand, en transition som i 2021 peakede med en topoperation, hvor brysterne blev opereret væk. Nu er han i gang med hormonbehandling.
Som 16-årig fortæller Miko (Mille) sin mor, at han (hun) gerne vil have fjernet sine bryster på et tidspunkt.
Glæd dig til en spændende episode, hvor vi taler om at være non-binær, vi skal til Island Games på Åland, en tur i damernes omklædningsrum, visualisering, hormonbehandling og Miko giver selvfølgelig tre gode råd til dig, der vil være mentalt stærkere.
17.00 Hvilken modgang og modstand har Miko mødt i sit liv pga. sin kønsidentitet; jeg føler mig som en transmand?
19.00 Hvilke krav er der til nutidens pædagoger, lærere og trænere i forhold til at rumme flere køn end blot de to biologiske køn (dreng – pige)?
29.00 Badminton var et helle og pusterum for Miko og han var rigtig god til legen med fjerbolden. To korsbåndsskader fik dog Miko til at reflektere over livet og han slap badminton på højt niveau.
32.30 Hør hvordan Mille kom til at hedde Miko.
40.00 Hvad er en Mental Vinder for Miko? Og hør hans definition af en ”Mental Taber”.
En MV er en person, der hviler rigtig meget i sig selv, står fast ved sine holdninger og meninger. Virker urørlig, men på en behagelig måde overfor andre mennesker. Det er en, der respekterer andre mennesker, selvom de har forskellige holdninger.
En Mental Taber: har tendens til at snakke ned til sig selv, kan komme til at påvirke sine omgivelser med det, en der ikke giver plads til andre mennesker, er negativ overfor andre mennesker.
45.30 Mikos tre gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere.
Søg hjælp
Italesæt følelserne udadtil
Tålmodighed – ting tager tid at komme over
48.00 En tur til Island Games på Åland og en drøm om lange smashopsamlinger. Miko fortæller om hans brug af visualisering.
52.30 Hvad ser, hører og mærker Miko lige inden, når han skal gøre sit allerbedste? Han mærker en kæmpe lethed, som om han nærmest svæver over underlaget og det ser lyst ud. Der er stille omkring ham. Afhængig af konteksten ser han sig selv i forskellige situationer.
57.50 Mikos råd til sit yngre jeg i puberteten: Jeg vil kramme mig selv og sige det skal nok gå alt sammen. Dine drømme skal nok blive til en realitet.
58.50 Mikos råd til sit ældre jeg som 60-årig: Jeg vil give mig selv en kæmpe high 5 og sige, det var godt du tog de valg du gjorde for 30 år siden.
Følg dine drømme så du kan forestille dig det der i fremtiden.
Miko inviterer en stærk grønlandsk i Mental Vinder studiet, nemlig Qupanuk Olsen.
Miko inviterer unge og forældre til at kontakte hende, hvis de har spørgsmål omkring transition. Du kan komme i kontakt med Miko på Facebook: https://www.facebook.com/19miko89
På sexlinjen.dk og lgbt.dk finder du mere information om køn og seksualitet.
Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så skynd dig at gøre det. Og giv den gerne en anbefaling. Jeg kæmper for mental sundhed til flere, for #dufortjenerdetbedsteliv.
Tak for at du lytter med.

Friday Nov 08, 2024
Offensive Thinking (English) for athletes - #178
Friday Nov 08, 2024
Friday Nov 08, 2024
In this episode I will share with you a Mental Winner exercise, where you get to work with your mindset.
You develop the ability to have an offensive mindset, regardless of the position and regardless of whether you are the favorite or the underdog in the competition.
There are quite a few athletes, who focus on the wrong thing or become too defensive in their thinking.
It affects their performance negatively and a negative spiral can start.
In this exercise, you imagine how to handle these situations and maintain an offensive mindset throughout the competition.
I start with a short body review to get you completely relaxed and present in the moment.
Next, I guide you through how you, as an athlete, handle different scenarios in a competitive situation. And how to get the right mindset. There are four different scenarios:
You are leading against a normal better opponent according to rankings)
You are behind against a normal better opponent
You are leading against a normal worse opponent
You are behind against a normal worse opponent
Have fun.
Finally, please share this episode with athletes, who you think could benefit from this Mental Winner exercise.
Other podcast episodes in English:
Mads Christophersen #153 part 1: https://www.podbean.com/ew/pb-gjsti-161000a
Mads Christophersen #154 part 2: https://www.podbean.com/ew/pb-nsjuw-161a5ca
World Class badminton coach Ron Daniels #69 – https://www.podbean.com/ew/pb-nuw5q-126777a
Explore your inner Mental Power #55 - https://www.podbean.com/ew/pb-z8pg9-11e7ece
This episode's partner is YONEX, which is my preferred supplier when it comes to sports equipment for racquet sports.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Wednesday Oct 30, 2024
Præstationsangst - #177
Wednesday Oct 30, 2024
Wednesday Oct 30, 2024
I denne episode får du en Mental Vinder VIWA øvelse (VIWA = Vinder Indstilling Winning Attitude) , hvor du arbejder med dit mindset.
Præstationsfrygt eller præstationsangst kan vi også kalde det. Du må turde gøre noget dårligt før du kan gøre det godt. Det er en vigtig grundsætning og i denne Mental Vinder øvelse skal vi forsøge at træne det. Øve os i at acceptere dårlige resultater af og til.
Du udvider din komfortzone, når det drejer sig om at håndtere dårlige resultater.
Vi arbejder med:
Koncentrer dig om at turde udføre et dårligt resultat af og til
Beslut at du vil acceptere dig selv, uanset hvor dårligt det går
Du accepterer dig selv, uanset hvor dårlig et resultat du får.
Prøv at koncentrere dig lidt om det
Så udelukker du og er ligeglad med andres meninger, forventninger og krav
Prøv helt at udelukke andres meninger, forventninger og krav.
Føl dig fri og accepter dig selv uanset resultatet
God fornøjelse.
Del endelig denne episode med mennesker, som du tænker, kan have gavn af denne Mental Vinder øvelse.
Besøg mentalvinder.dk og find flere gratis øvelser: https://mentalvinder.dk/gratis-inspiration/

Wednesday Oct 23, 2024
Barrierebrydning - #176
Wednesday Oct 23, 2024
Wednesday Oct 23, 2024
I denne Mental Vinder øvelse/episode arbejder du med at sprænge grænser og bryde barrierer.
At hjernen er fantastisk kan vi vist ikke blive uenige om.
Den er også fantastisk fordi den kan trænes. Og hjernen kender ikke forskel på fantasi og virkelighed. Derfor er denne Mental Vinder øvelse genial for dig, der vil sprænge grænser.
Alting skabes to gange - først i tankerne og derefter i virkeligheden.
Vi træner mentalt at bryde grænser og overgå os selv og vores tidligere præstationer.
Det kan være i forbindelse med din sport, dit job eller privatliv.
Først starter du med at finde dig til rette - fokusere på åndedrættet og blive mere afslappet, tryg og rolig.
Du finder din følelse af selvsikkerhed, ro og tryghed.
Så starter arbejdet med mentalt at sprænge din egen grænse ved, at du tør se dig selv i en situation, hvor du klarer et bedre resultat eller yder en bedre præstation end nogensinde før.
Du arbejder også med dine øvrige sanser udover synssansen.
Du visualiserer, at du sprænger grænsen og gør det til noget helt naturligt, og du gør det med en høj grad af ro, tryghed og uden modstand.
Du kommer til at mærke, at du har mod nok til at sprænge grænsen og at du accepterer, at det er muligt.
Du accepterer at nå et højere mål, og du tør klare dig dårligt.
Det er en god kombination, som du bør lære dig:
Du accepterer at nå et højere mål, og du tør klare dig dårligt.
God lyttelyst!
Du finder en række andre mentale lytteøvelser i podcasten.
Tak for at du trofast lytter med!
Del denne episode med dine venner, der har ambitioner og vil have mere ud af livet - arbejdsmæssigt eller i fritiden. Det kan være i forbindelse med sport.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Tuesday Oct 15, 2024
Anne Madsen - ambitiøs badminton teenager #175
Tuesday Oct 15, 2024
Tuesday Oct 15, 2024
”Nu satser vi på at fuldende rækken af medaljer med en guldmedalje til DM i april. I første omgang var målet at spille på de ”grønne baner”.
Man bliver nødt til at give andre lov til at hjælpe en, for ellers kommer man ikke nogen vegne.
Tænk på hvor fedt det er, at jeg kan få lov at måle mig med de spillere der er bedre end mig.”
Ordene er Anne Madsens en talentfuld badmintonspiller, der spiler i Greve Strand Badmintonklub.
Anne går i 3.g på Himmelev Gymnasium og er ret begejstret for filmen The amazing Spiderman.
Anne har en stor passion for badminton, spiller damedouble sammen med sin søster Rikke. Rikke kan du høre i episode #174.
Glæd dig til en snak om SRP-opgave - Lykke Peer, en god evne til at se fremad og hvordan Anne forbereder sig til kampe.
7.30 Anne fortæller om, hvordan hun håndterer at være skadet og om at tage en dag ad gangen og tage det som kommer. Der har været mange tårer, men hun forsøger at finde det positive.
Styrken ved at bede om hjælp er, at det giver nye perspektiver og man får også et los i r…..
13.30 Hvad ser Anne tilbage på med stolthed og glæde i sit liv?
16.00 Annes badmintonrejse, godt på vej til Greves 1. hold.
Hør historien om et Sjællandsmesterskab, der var fyldt med tårer og blev efterfulgt af en vrede og en motivation; jeg kommer stærkt igen.
Anne fortæller om effekten af hendes mentaltræning i Badminton Roskilde.
22.00 Hvor meget fylder det mentale i det daglige hos Anne? Hør hendes før-kamp rutiner og forberedelser til vigtige turneringer.
27.50 Hvad er en Mental Vinder for Anne? En der tør fejle og en der tør bede om hjælp. En der har mål og ved hvad hun kan udvikle sig på. Har en evne til at vende de negative tanker til noget positivt.
29.00 Hvad kendetegner en med Mental Taber adfærd? En der ikke tror på sig selv og viser det gennem kropssproget. En der ikke har overskud til andre end sig selv.
Har du altid været mentalt stærk, eller har der været oplevelser der har styrket din mentale styrke?
Hør om en hård sæson i 1. division. Anne har ændret sit mindset og tænker nu: Tænk på hvor fedt det er, at jeg kan få lov at måle mig med de spillere der er bedre end mig.
34.15 Hvilke fokuspunkter har Anne lige nu i træningen op til DM? En snak om at være kold på nettet uanset hvem modstanderen er.
Hvordan bruger du dine trænere Michael Rasmussen og Peter Steffensen?
36.45 Anne fortæller om fordele og ulemper ved at spille sammen med sin søster Rikke.
40.00 Hør om det mentale værktøj: Gangen og udtrykket: Luk døren bag dig. Du kan se værktøjet her:
Jeg ser på min modstander for at vise; det lader jeg mig ikke gå på af.
47.15 Annes tre gode råd til dig der vil være mentalt stærkere: 1. Udvælg fokuspunkter/delmål som du vil forbedre dig på, 2. åbne op for dig selv 3. Indstil dig på, at det bliver en turbulent rejse
Hvad ser, hører og mærker Anne lige inden, når hun skal gøre sit allerbedste? Ser smilende mennesker jeg kender, hører folk der klapper, griner og hører musik der fremkalder gode minder. Følelsen starter i maven og spreder sig ud i fingerspidserne.
52.45 Annes råd til sit yngre jeg som 11-12-årig. Giv den gas og tænk ikke på hvad andre tænker om dig. Og rådet til sit ældre jeg som 65-årig: Hold dig selv i gang, se folk der gør dig glade og spis god mad.
Denne episode er en genudsendelse af episode #51.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Wednesday Oct 09, 2024
Rikke Madsen - hårdtarbejdende badmintontalent #174
Wednesday Oct 09, 2024
Wednesday Oct 09, 2024
”Hvis der er noget jeg ikke kan, så vil jeg f….. kunne det.
Det har fyldt utrolig meget, hvad andre tænker. Var jeg god nok til at komme ind i den her hal til et Grand Prix stævne? Ej, kan jeg overhovedet være med her? Alle andre er meget bedre end mig.
Søvn er nøglen til en god dag.”
Tankerne og ordene kommer fra 21-årige Rikke Madsen - en passioneret badmintonspiller, som både vil vinde og være en god kammerat. Det har ikke altid været en let rejse.
I denne sæson har hun haft debut i Badmintonligaen for Greve og glæden ved at træne og spille er stadig på sit højeste.
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med Rikke både på banen og udenfor banen som hendes mental træner. Hun har arbejdet meget med sig selv på det mentale område og i dag vil jeg kalde hende for en Mental Vinder.
5.50 Rikke fortæller, hvad en Mental Vinder er for hende.
En der føler sig afslappet i sig selv, tør udfordre sig selv og godt tør fejle. Man skal fejle, før der er succes.
13.15 Hvad gør Rikke for at skabe den bedst mulige stemning til træning? Hvad gør hun for at få mest muligt ud af træningen?
15.30 Hvis man taler til sine venner, som man taler til sig selv, så har man nok ikke nogen venner.
18.15 Hør hvordan Rikke samarbejder med sine trænere.
21.45 Rikkes tankegang på vejen til at blive den bedste pige i Badminton Roskilde. En snak om at være favorit eller undertippet.
25.00 Hør Rikkes ”førkamp-rutiner” på kampdagen og de sidste 30 minutter før en kamp.
29.00 Rikkes tre gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere.
- Tag en dag ad gangen – arbejde med små skridt ad gangen
- Hvil i dig selv og tro på dig selv
- Søg hjælp og få flere perspektiver på tingene
34.20 Nu er det Rikke, der skal sætte standarden for træningsniveauet i Greve, selvom hun kun er 21 år. Hør hvordan hun har håndteret udviklingen fra ny spiller til en af de erfarne på trods af en ung alder.
36.00 En snak om at spille double med sin søster Anne og forældreopbakning.
44.00 Arbejd hårdt i benene – se dig selv lykkes. NLP værktøjer. Hvad ser, hører og mærker Rikke, når hun er den bedste udgave af sig selv?
48.40 Rikkes værktøjer til at håndtere modgang i en kampsituation.
Rikkes råd til sit yngre jeg som 17-årig: Lad være med at tænke så meget over hvad andre tænker omkring dig selv.
Hør Rikkes råd til sit ældre jeg som 30-årig: Slap af og nyd det – du skal nok nå det hele.
Rikke vil gerne invitere sin søster Anne Madsen til en snak i Mental Vinders podcast.
Denne episode er en genudsendelse af episode #45.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Tuesday Oct 01, 2024
Tuesday Oct 01, 2024
”Det at gå på badmintonbanen er et pusterum for mig – jeg er ikke mor, jeg er ikke lærer – jeg er (bare) Gry.
Jeg synes, det er fedt at slå de unge – jeg er ikke helt ude af gamet endnu.
Arhh - det er også lidt hårdt at løbe en tur – er det også nødvendigt?
Når jeg bliver usikker, får jeg en meget negativ tale til mig selv. Jeg er min værste konkurrent”
Ordene er Gry Uhrenholt Hermansens, som er gæst i denne episode.
Gry har et af Danmarks vigtigste job – hun er nemlig skolelærer og matematikvejleder. Udover det er hun dobbelt regerende verdensmester i badminton for +40 spillere.
Glæd dig til en spændende samtale, hvor Gry som er mor til tre deler ud af hendes liv og giver sit bud på hvad der kendetegner en Mental Vinder.
Badminton er en stor del af livet for familien Uhrenholt Hermansen. Som mor til tre er det beundringsværdigt, at hun spiller i Badmintonligaen for Aalborg Triton og henter internationale medaljer til store mesterskaber for +40 spillere.
13.30 Gry fortæller, hvad der kendetegner en Mental Vinder: En der er god til at finde løsninger på de problemer, som man står overfor, en der er god til at sætte sig et mål og en der tror på sig selv.
Det at blive mor var et skelsættende tidspunkt i Grys liv, hvilket har gjort hende mentalt stærkere.
Jeg bliver bedre og bedre til at springe ud i noget ukendt – det er enormt stærkt og noget jeg kan bruge fremover.
Gry fortæller, hvor meget træning der kræves for at blive dobbelt verdensmester i +40 kategorien. Og hvordan hun får det til at hænge sammen i en travl hverdag.
23.00 Gry deler oplevelsen med verdensmesterskabet i damesingle i Korea i 2023 for +40 spillere.
26.15 Gry fortæller om vigtigheden af at være frivillig i foreningslivet. Og en taknemmelighed for at have fået så mange oplevelser i Triton.
(Lyt til episode #92 med Kristian Boye Nielsen, hvor jeg hylder de frivillige i foreningsdanmark)
Gry fortæller om sit arbejde med at udvikle en god serv på badmintonbanen og ikke mindst det mentale arbejde, som hun har lavet for at finde det rigtige spændingsniveau inden hun server.
Presset fra skuldrene er skubbet væk – jeg gør mit bedste - jeg laver ikke servefejl med vilje.
40.30 Gry giver tre gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere:
- Det er ok at fejle
- Brug kun dine ressourcer på noget du kan ændre noget ved
- Gå til opgaven med et positivt mindset – jeg kan godt.
Værdien af at bruge ordet endnu i en udviklingskontekst: Jeg kan ikke…. Endnu.
49.30 Hør Grys råd til sit yngre jeg som 16-årig og til sit ældre jeg som 70-årig.
Hør om et af Grys personlige udviklingsområder: ”Jeg vil gerne blive bedre til at være i det ukendte, da jeg godt kan lide at være i kontrol”.
Gry vil gerne invitere ultraløberen Stine Rex, badmintonspillerne Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen ind i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke.
Hendes afsluttende bemærkning er et opråb til os om at tænke over vores ageren, både hvad vi siger og gennem vores kropssprog, så vi kan være gode rollemodeller og motivatorer for vores unge.
God lyttelyst.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk


Tuesday Sep 24, 2024
Det bliver en god dag - hverdagstanker #172
Tuesday Sep 24, 2024
Tuesday Sep 24, 2024
Jeg samler på gode dage – hvad samler du på?
I denne episode sætter jeg fokus på hverdagen. Og hvad du kan gøre for at give dig selv flere gode dage. En Mental Vinder er opmærksom på, at man altid har et valg.
Du møder Benjamin Franklin, som allerede i 1700-tallet arbejdede med selvudvikling. Det gjorde han ved at have en struktureret hverdag. Og den struktur holder også her i 2024. Han delte dagen ind i seks blokke.
Du får også en gave fra mig - en A3-plakat med en række motiverende citater under overskriften: Det bliver en god dag.
Se plakaten her: https://mentalvinder.dk/wp-content/uploads/2023/01/Plakat-Mental-vinder-2020-hvid.pdf
Vil du gerne have en plakat, så send dit navn og postadresse til mig på bn@mentalvinder.dk. Overfør 45 kr. på Mobilepay til 40891230, så sender jeg plakaten til dig. 😄
Vær til stede i nuet – i den dag, vi oplever lige her og nu. Det er her, at du kan gøre den største forskel.
Du kan også gøre en forskel ved, at du deler denne podcast på de sociale medier: Facebook, Instagram, LinkedIn, andre sociale medier og tagge Mental Vinder.
Gør det til din mission at gøre nogens dag bedre.
#detbliverengoddag
Bedste hilsener
Bjarne N.

Wednesday Sep 18, 2024
Vigtigheden af et godt "Godmorgen" - hverdagstanker #171
Wednesday Sep 18, 2024
Wednesday Sep 18, 2024
”Godt begyndt er halvt fuldendt” er der et ordsprog der hedder.
At bruge det i sammenhængen med at sige et godt og indlevende ”godmorgen”til de mennesker der er omkring dig, er måske lidt overdrevet.
Men i denne episode af hverdagstanker sætter jeg fokus på at sige godmorgen på den fede måde, og hvad det gør ved andre mennesker, når du gør det.
Du får mulighed for at tænke på dine tre bedste ”godmorgen-mennesker”, som du har i dit liv.
Og der er selvfølgelig også en lille udfordring til dig.
For som jeg siger: Indsigt er godt – handling er bedre.
Del gerne podcasten med den, som du synes, har et dejligt godmorgen. 🌅🌄
Tak for at du lytter med! 👍🔥😊

Wednesday Sep 11, 2024
Det kan jeg ikke - hverdagstanker #170
Wednesday Sep 11, 2024
Wednesday Sep 11, 2024
Denne episode er den første af en række kortere episoder, hvor jeg på opfordring fra jer lyttere sætter fokus på et hverdags dilemma, et begrænsende tankemønster eller uhensigtsmæssig adfærd.
Du får også spørgsmål til refleksion for at skabe forandring.
I denne episode taler jeg om "Det kan jeg ikke" sætningen.
Henry Ford har sagt: “Uanset om du tror du kan eller ikke, så har du ret.”
Du får to vigtige sætninger: Jeg har svært ved det lige nu, men jeg er i gang med at lære.
Har du ikke allerede læst min bog: Nå dine mål - ryd forhindringerne af vejen med små skridt ad gangen, vil jeg anbefale dig at gøre det: https://mentalvinder.dk/naadinemaal/
Hvilket indtryk vil du gerne give andre mennesker?
God lyttelyst.
Denne episode er en genudsendelse af #79.

Wednesday Sep 04, 2024
Den lille pause - mindfulness #169
Wednesday Sep 04, 2024
Wednesday Sep 04, 2024
I denne episode får du en mindfulness øvelse eller meditations øvelse som andre vil kalde det, hvor du får lov at gå kroppen igennem og opleve behagelig afslapning.
Mindfulness er mental træning med det formål at få os mere tilstede i nuet. I stedet for hele tiden at være optaget af, hvad der skete lige før, i går og hvad der sker om lidt, bliver vi bedre til at være til stede i det, der sker lige nu.
Formålet med øvelsen er at løsne op for spændinger, finde dine indre ressourcer og skabe en ro og balance. Roen og balancen bidrager til at udvikle evnen til at kunne håndtere både tanker og følelser bedre. Den forbedrer også dit generelle velvære ved f.eks. at reducere stress, sænke og stabilisere blodtrykket, styrke koncentrationsevnen og give en mere stabil og bedre søvn.
Prøv at lave øvelsen på forskellige tidspunkter af dagen, og registrer hvornår den har den største effekt på dit velvære.
Find dig et roligt og uforstyrret sted i de 9 minutter som øvelsen varer.
(Når du laver øvelsen, må du ikke køre bil eller cykle eller gå i befærdede områder.)
God fornøjelse med at være i nuet og mærke dig selv.

Tuesday Aug 27, 2024
Jesper Sehested - et liv som ordblind #168
Tuesday Aug 27, 2024
Tuesday Aug 27, 2024
I denne episode møder du Jesper Sehested fra etlivsomordblind.dk. Jesper har trodset en række forudsigelser om, at du nok ikke skal regne med at få en uddannelse, når du er ordblind. I dag har han succes som selvstændig og har en uddannelse som cand.merc. i finansiering og strategisk ledelse. Han er forfatter og har udgivet tre bøger om ordblindhed.
Hans mission er at hjælpe andre og især børn med at indse at ordblindhed kun er en lille del af, hvem de er. Og at de sagtens kan få den uddannelse de gerne vil have.
Jesper fortæller om sin opvækst med ordblindhed og sine valg af uddannelser. Han har prøvet forskellige igennem sin ungdom.
”Du skal vælge det, som du brænder for. Hvis du ikke gør det, knækker du nakken på et tidspunkt.”
12.50 En snak om, hvad det vil sige at være ordblind og det modsatte. Ordblindhed er arveligt. Hvor vigtigt er det egentligt at kunne stave og læse? Ca. 7 % af befolkningen er ordblinde, svarende til ca. 400.000 mennesker i Danmark.
”Jeg har svært ved at stave, men du har s.. nok et større problem i dit liv, hvis du gider at bruge din tid på at fortælle mig, at der er stavefejl på min hjemmeside.”
”Kan du stave til dysleksi, så har du det nok ikke”
20.00 Hvordan var det for Jesper at finde ud af, at han var ordblind. ”du er ikke anderledes eller dum fordi du ikke kan læse eller skrive, du har bare svært ved det.”
Dysleksi, ordblind eller læseretarderet – hvad kalder vi det?
25.30 Strategier og hjælpemidler til at stave og læse – få flere tips og inspiration på https://etlivsomordblind. Her finder du også Jespers tre bøger og tips til forældre.
31.45 Hvad er en Mental Vinder for Jesper? Hvad er en ”Mental Taber”?
Jeg er egentlig glad for, at jeg var ordblind, for jeg var tvunget til at tage stilling, da jeg ikke kunne det samme som de andre.
38.45 Jespers tre gode råd til lytterne.
43.00 Hør hvilke oplevelser, der har været med til at gøre Jesper til den Mentale Vinder, som han er i dag.
47.45 På hvilke livsområder vil Jesper gerne udvise mere mental styrke.
Hør hvad Jesper ser, hører og mærker indeni sig selv, når han er den allerbedste udgave af sig selv.
55.20 Hør Jespers overraskende svar på spørgsmålet om, hvis han skulle give sit yngre jeg et godt råd.
56.30 Hør Jespers svar på spørgsmålet; hvilket råd vil du give dit ældre jeg og hvor gammel er du på det tidspunkt?
57.50 Jesper vil gerne invitere fodboldspilleren William Kvist i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke.
Jespers afsluttende opfordring til alle de lyttere, der har udfordringer i livet eller er ordblinde.
Vil du i kontakt med Jesper, besøg hjemmesiden: https://etlivsomordblind eller på LinkedIn: linkedin.com/in/jespersehestedjensen.
Episoden er en genudsendelse af episode #40.

Tuesday Aug 20, 2024
Jesper Juul Windahl – musikprofessor og badmintonentusiast 2. del #167
Tuesday Aug 20, 2024
Tuesday Aug 20, 2024
”En Mental Vinder tør godt at lave fejl. Hvis vi ikke laver de fejl, så kan vi jo ikke lære af dem.
Det her mentale halløj er jo noget, som man kan øve sig på.”
Nu kommer 2. del af samtalen med Jesper Juul Windahl. 1. del af samtalen kan du høre i episode #166.
Jesper er en talentfuld mand med et spændende CV; verdensberømt trombonespiller, dirigent, næsten 20 år som solobasunist i Radiosymfoniorkestret, professor på Musikkonservatoriet og frivillig leder i Valby Badminton Club.
I denne episode sætter Jesper ord på hvad en Mental Vinder er for ham. Vi taler om musikstykket Bolero af Ravel, Hans Kristian Vittinghus (du kan høre Vittinghus i episode #13), de to rum; øverummet og koncertsalen, en tur på rostadion, Jesper mentale kasse med starmoments, en tur til Kina og improvisering.
”Vi har stadig ret til at spille fejl i koncertsalen, men vi har ikke ret til at evaluere over den, når vi er i nuet. Dér skal vi være i boblen. Når jeg er i mål, kan jeg kigge tilbage på, hvad jeg kan gøre bedre.”
Jesper tre gode råd til dig der vil være mentalt stærkere:
- Du skal turde fejle
- Vær åben
- Husk at øve dig
Du får også Jespers råd til sit yngre og ældre jeg.
Jesper vil gerne invitere kvintetten: Jørn Ravnholt, Arne Nielsson, Jens Bjørn Larsen og Michael Schønwandt og BS Kristiansen i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke.
Og lyt til Jespers afsluttende bemærkning, som er guld værd at have med sig, når man skal præstere.

Thursday Aug 15, 2024
Jesper Juul Windahl – musikprofessor og badmintonentusiast 1. del #166
Thursday Aug 15, 2024
Thursday Aug 15, 2024
”Jeg elsker at dirigere et Brass Band, for lyden rammer simpelthen lige i mit hjerte. Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører den lyd, hvis det ellers lyder godt.”
Der er mange ting, der stimuleres af musik – evnen til at fordybe sig og evnen til at orientere sig og spille sammen som et hold.
Vi øver det rigtige. Hvis vi spiller for hurtigt, kommer vi til at lave for mange fejl. Så øver vi fejl og det er ærgerligt. Det vi øver, er det vi tager med os på scenen.”
Jesper er en talentfuld mand med et spændende CV; verdensberømt trombonespiller, dirigent, næsten 20 år som solobasunist i Radiosymfoniorkestret, professor på Musikkonservatoriet og frivillig leder i Valby Badminton Club.
Vi taler om at låne musikere af hinanden, svarende til at FCK udlåner en angriber til Brøndby, hvis Brøndby skal spille ude i Europa.
Jesper uddanner fremtidens professionelle musikere. Du får et indblik i musikkens verden, og hvordan livet som musiker ser ud. Og vigtigheden i at vi har de lokale musikskoler i Danmark. Skal dit barn lære at spille musik? Hør Jespers svar.
Vi taler om at være i nuet – hør Jespers glimrende vandslange metafor. Og hvornår det er tid til at evaluere. Processen med at lære den svære passage og at samle på starmoments.
Du kan høre resten af samtalen i Episode #167 (eller episode #62).
Tak til Jesper for den musikalske intro og outro til denne episode.
Denne episode er en genudsendelse af episode #61.
God lyttelyst.
